Ferie i Albanien.

Denne artikel er tænkt som værende både en beretning omkring vores ferie til venner og bekendte, men også en anmeldelse af og miniguide til Albanien som ferie destination til alle danskere der overvejer at tage dertil, for der er ikke meget materiale at finde hverken i bogform eller på nettet, især ikke på dansk. Så indtil ”Politikkens Turen går til Albanien” kommer om et par år, håber vi nogen kan drage nytte at den viden vi har fået, og samlet her.

Hvis nogen med kendskab til Albanien skulle finde fejl i artiklen så kontakt os gerne på mail, så det kan blive rettet.

”Hvor ligger det?”

”Er der ikke krig der?”

”Er det ikke sådan noget muslimsk noget?”

”Er det nu sikkert?”

De umiddelbare reaktioner fra omgivelserne var skeptiske når vi sagde at vi overvejede at tage en uge på sommerferie i Albanien. Og en del af årsagen til vi ville af sted var også for at se hvordan det rent faktisk stod til dernede, og efter en rigtig dejlig ferie i uge 27 i 2014 var vi blevet meget klogere.

Men lad os starte med at tage ovenstående spørgsmål fra en ende af:

”Hvor ligger det?”

Hvor ligger Albanien?

Albanien ligger ved Grækenlands nordlige grænse, og ud til Adriaterhavet med Italiens ”hæl” små 100 km vest på. Landet er på størrelse med Jylland, og der bor ca. 3.5 mio mennesker. Vejet er sammenligneligt med Grækenland og Italien, og der var ca 30 grader og høj sol hele ugen vi var der. Landet er meget bjergrigt, så der er noget at kigge på når man er vant til flade Danmark. Der er meget kulturarv gemt i det lille land da det historisk set har ligget skiftevis i både det græske og romerske rige, og der generelt har været rift om landet siden da og helt frem til 1912 hvor Albanien som det er i dag blev grundlagt og fik sit nuværende flag.

”Er der ikke krig der?”

Der er ikke krig der, og der har ikke været ballade siden 1991 hvor landet væltede det kommunistiske styre der havde holdt landet totalt lukket siden 2. verdenskrig sluttede. Siden 1991 har landet været i en rivende udvikling, men det ville synd at sige at det er på højde med andre ”normale” europæiske lande, men det går helt klart i den retning, og om 5-10 år skal det nok være der.

”Er det ikke sådan noget muslimsk noget?”

Ca. 70 % af befolkningen er muslimer, og der er også en del flotte moskéer med tilhørende minareter at se i landskabet, og en enkelt gang hørte vi også en kalde til bøn. Men derudover er der ikke de store tegn på at landet skulle være specielt religiøst. Der er også kirker over det hele, og i løbet af en hel uge så vi kun en lille håndfuld med tørklæder på, alle andre gik rundt i hvad vi vil kalde normalt tøj for årstiden, og man kan sagtens få svinekød på restauranter og i supermarkeder, så der er absolut ingen fare på færde hvad det angår. Faktisk skulle Albanien være et af de steder i verden hvor flere religioner lever bedst sammen. Det kan være det er på grund af at religion officielt ikke var tilladt under det kommunistiske styre og folk derfor generelt bare holder sin religion lidt for sig selv.

”Er det nu sikkert?”

Vi oplevede ingen problemer, og følte os på ingen tidspunkter truet. Der var nogle tiggere rundt omkring, men ikke meget mere end hvis man går ned af strøget i København.

Den største sikkerhedsmæssige risiko i landet må være trafikken, vi har tidligere kørt i Italien og På Cypern og det er ikke så slemt som her. På vejene der deler man ikke kun asfalten (de steder der er asfalt) med andre bilister der over- og inder-haler, kører frem for rødt, ignorerer vigepligt, og retningen i rundkørsler, men man skal også forholde sig til fodgængere, cyklister, æsler, heste, køer, får og geder (også på motorvejen) Men alt til trods så fik vi da på den uge vi var der kørt 1300 km uden uheld og buler/ridser. Parkering er også noget der virker ret tilfældigt, men man er nødt til at følge skikken, for p-pladser og p-huse er der ikke noget af.

Nu vi er ved trafikken så er vejnettet under en kraftig ombygning, den ene øjeblik kan man køre på en sti af tilkørte murbrokker, og 1 km senere er det erstattet af en splinterny motorvej med tre spor i hver retning. Så allerede næste sommer ser det sikkert meget bedre ud.

Vores GPS, en TomTom med nyeste kort opdatering, kendte kun hoved- og motorveje, med undtagelse af dem der var lavet for nyligt, så man får hurtigt genopfrisket sine egenskaber med at køre efter et papir kort, og læse vejskilte, men det gik ok.

Men en utrolig positiv ting omkring trafik og sikkerhed var den meget store synlighed som politiet havde, de gik meget på gader og veje, og holdt et vågent øje med tingene.

Æsel på vejen, helt normalt.

Sammenfletning efter alle kunstens regler i en af de større indfalds rundkørsler i Durres.

Vores tur

Vi fløj fra Hamborg til hovedstaden Tirana med mellemlanding i Wien, fra vi låste vores hoveddør i Sønderborg til vi sad i lejebilen i Tirana gik der 9 timer, hvoraf de 3 var i luften, alternativt kan man køre selv, det vil tage ca. 26 timer hvis man foretrækker det. Vi havde hjemmefra købt fly, hotel og lejebil gennem www.nemrejse.dk og så havde vi ellers frit planlagt ugen selv, det er måden vi typisk holder ferie på, da vi ikke gider at andre skal bestemmer hvad vi skal se og hvor lang tid der skal bruges på det, men med Google Earth og noget research er det ikke svært at finde indhold til en uges ferie, det svære er faktisk at fravælge alle de ting man også gerne vil nå.

Selv om der ikke er mange danskere der har været på ferie i Albanien så er de vant til turisme. Især Italienere ynder at tage dertil, og at dømme ud fra nummerpladerne på de biler der holdt i vores hotels p-kælder så er Polen også repræsenteret. Vi mødte dog også nogle andre Danskere dernede, så helt pionerer er vi ikke.

Oversigt over de steder vi nåede at besøge.

Hotellet

http://www.hotel-oaz.com/

Vi havde valgt et lille trestjernet hotel ved navn Oaz ved landets andenstørste by Durres, der ligger ude ved kysten ca. 30 km fra Tirana. Det beste der er at sige om hotel Oaz er udsigten, poolen og den korte afstand til stranden. Resten af hotellet bar noget præg af at vi nok havde valgt en lidt for billig løsning.

Billederne på deres hjemmeside er som sådan rigtige nok, men der er valgt nogle gode kameravinkler.

Udsigten fra vores altan på Hotel Oaz, helt perfekt.

Værelset på Hotel Oaz. Simple living. Og det skal nævnes at billedet på væggen først kom op og hænge på fjerdedagen.

Hotel nr 2

http://www.albania-hotel.com/albania/vlora/hotels/bologna-hotel

Vi valgte at tage en overnatning syd på i Vlora, for at spare en køretur frem og tilbage.

For at se hvad forskellen på tre og fire stjerner var i Albanien så valgte vi hotel Bologna der ligger lige i centrum af Vlora. Og til trods for at prisen var den samme som for Hotel Oaz (50 € for to mand pr nat incl morgenmad) så var det en helt anden positiv oplevelse at være her

Udsigten fra Hotel Bologna, ud over den Albanske riviera.

Værelset på Hotel Bologna, noget mere indbydende end Oaz.

Så anbefalingen herfra vil være at vælge mindst et fire stjernet hotel, der er rigeligt at vælge imellem, og prisen er stadig overkommelig.

I begge hotellers tilfælde skal særligt morgenmaden dog have en negativ bemærkning med på vejen. Da det afviger en del fra hvad man er vant til. Tørt lyst brød, hårdkogte æg, kæmpe humpler feta, og sveske mos var overskifterne i den sparsomt bestykkede buffet. Om dette er generelt for alle hoteller, eller vi bare var uheldige skal være usagt.

Så med undtagelse af én morgen på hvert hotel så blev vores morgenmad hele ugen indkøbt i lokale bagere og markeder, hvor det blev bevist at Albanien som helhed både kan lave lækkert brød og yoghurt m.v.

Steder vi var

Tirana

Efter forgæves at have kørt efter en p-plads i 15-20 minutter smed vi bilen i en sidegade som alle andre gør, og håbede på det bedste. Og bilen holdt der også da vi kom tilbage nogle timer senere, helt intakt og uden en bøde i forruden. I Tirana besøgte vi det Nationalhistoriske museum hvor man får et godt indblik i landets historie, dog er det ikke alle skilte og standere der er på engelsk, men man får det meste med (I hvert fald på det niveau vi var interesserede)

Den nyopførte ortodokse katedral i Tirana

Et'hem Bey moskéen midt i Tirana, det var her at det endelige opgør med det kommunistiske styre fandt sted i 1991, da 10000 mennesker trodsede det officielle forbud imod religion og samledes.

Typisk boligblok i Tirana

Der købes lækre kirsebær på et stort marked i Tirana med et fantastisk udvalg. (25 kr for 1.5 kg)

Dajti bjerget

Et par km uden for Tiranas centrum starter svævebanen ”Dajti express” der er 4.5 km lang, og for 40 kr fragter den en et godt stykke op af Dajti bjerget og retur, helt klart et must hvis man er i Tirana. Svævebanen er relativt ny, og bygget af et Østrigsk firma, så ingen problemer med sikkerheden. Hvor banen stopper kan man vælge at gå helt til toppen af bjerget, ifølge skiltene noget der vil tage 1.5 time.

Svævebanen op til Dajti bjerget med fantastisk udsigt over Tirana.

Bunkere

En noget distribueret seværdighed i Albanien er alle de små en-mands bunkere der er placeret over alt i landskabet, de er et levn fra kommunist tiden, og man kan ikke køre mange kilometer uden at se en langs vejen eller i en have. De har fået lov at blive (nok mest fordi det er et baks at få alt det beton fjernet) men de får også bare lov at gro til og forgå.

En af mange små kuppelformede bunkere langs vejene.

Gjirokaster borg

200 km syd på og 3.5 times køretur fra Durres via mange snoede bjergveje ligge byen Gjirokaster, og dens primære seværdighed en middelalder borg, som har været brugt helt frem til 1960, senest som fængsel af det kommunistiske styre. Her kan man gå på opdagelse i et kæmpe kompleks af rum og gange, og sikkert mere end officielt tiltænkt for det er ikke som på danske borge og slotte hvor alt er rutet af og aflåst, her kan man ret frit gå rundt også de steder hvor det tydeligvis ikke er gjort turist venligt endnu. Og udsigten er helt ubeskrivelig flot med bjerge til alle sider.

Inde i Gjirokaster borgen, med udsigt.

Borgen set udefra.

Shkoder/Rofaza fæstning

1.5 time nord for Durres ligger Shkoder, og lige uden for byen ligger Rofaza fæstningen oppe på en forhøjning. Ligesom Gjirokaster er udsigten fantastisk flot

Rofaza fæstningen.

Rofaza fæstningen, med udsigt over Shkoder og grænsen mod Montenegro i horisonten.

Apollonia

Et både flot og specielt sted der vidner om landets lange historie. Vi bed mest mærke i at stedet der er over 2500 år gammelt først blev udforsket af arkæologer i 1920’erne, og de gik for alvor først gik i gang efter kommunisterne mistede magten i 1990’erne, hvis noget lignende havde ligget i Danmark var der nok blevet gjort et betragteligt større nummer ud af stedet.

Apollonia.

Karavasta

Lidt uden for Fier ligger en stor lagune/Nationalpark, der efter sigende skulle huse 5 % af verdens samlede bestand af den sjældne krøltoppede pelikan. De var dog ikke at se i den tid vi gik og ledte efter dem, men der var stadig flot, og vi så nogle hejrer i stedet.

Karavasta lagunen, i dagens anledning uden pelikaner.

Steder vi ikke var

Det er svært at se alt man gerne vil se når man har en uge til at dække et areal svarende til Jylland, så her kommer nogle ting som vi også gerne ville have nået, og vil bestræbe at nå hvis vi tager til Albanien igen.

Pellumbas

Til trods for at vi ledte så lykkedes det os ikke at finde vejen til en lille landsby ved Pellumbas, hvor der skulle være nogle aldeles seværdige huler. Det skulle ligge ca 45 minutters kørsel fra Tirana, men det er i et bjergområde, så vejene var små og var ikke dokumenteret på det vejkort vi havde (GPSen havde givet op, den kendte hverken landsbyen eller nogle veje i 20 km’s omkreds)

http://www.thetravelword.com/2010/12/30/the-five-wonders-of-albania%E2%80%99s-cave-of-pellumbas/

Efterfølgende research viste at der er en guidet tur i bus fra Tirana:

http://www.outdooralbania.com/tours/day-trip-hike-to-the-village-and-cave-of-pellumbas

Karaburun halvøen

Ud for Vlora ligger en 16 km lang halvø, som udmærker sig ved ikke at have en eneste vej og være ubeboet, og det er kun tilladt at gå der. Man skulle let kunne få alt fra to dage til en uge til at gå med at gå rundt med rygsæk og telt og udforske naturen og huler og laguner e.t.c.

Hvis man ikke har mod på det er der også bådture rundt langs kysten, det ville vi gerne have gjort, men det var desværre ikke muligt den dag vi var i Vlora på grund af for meget blæst.

http://en.wikipedia.org/wiki/Karaburun_Peninsula,_Albania

Maden

Vi spiste generelt godt under hele vores tur, undtaget som tidligere nævnt de to gange vi spiste morgenmad på hotellerne.

Det er ikke svært at finde en restaurant, det er noget sværere at finde en restaurant der ikke viser VM i fodbold på storskærm, men det er nok vores manglende interesse for fodbold der er problemet ved det.

Maden er meget inspireret af Italien med pizza og pasta retter og oliven, samt fisk i alle afskygninger. Men naboen Grækenland har også en finger med i spillet med feta og gyros e.t.c. Men man kan sagtens også finde en burger med pommes eller en hotdog hvis man har travlt. Vi så dog ikke en eneste McDonald’s eller Burger King i hele landet, det undrede os, men de var på ingen måde savnet.

Prisen på mad var rigtig billig, både på restauranter og i supermarkeder. Nedenstående billeder, samt en stor salat og drikkevare og 20% i drikkepenge kostede ca 200 kr, og det var den dyreste aften vi havde.

Dejlig fisk på menuen.

Billigste aften var to store hjemmebagte pizzaer med drikkevare, og is til dessert for 70 kr.

Bagsiden af medaljen

Selv om vi varmt vil anbefale Albanien som ferie destination, så er der også nogle ting som landet ikke har fået styr på endnu (Ud over veje og hvordan man bruger dem) Så skal man ikke være alt for sart anlagt.

En af tingene er skrald, det ligger og flyder over alt, og selv de steder hvor det er kommet i skraldespande, eller på anden måde samlet sammen er der meget uhumsk og ildelugtende, det værste er dog at dyr i alle størrelser har mulighed for, og får lov til at spise af det. Det gav dog mulighed for nogle også lidt komiske billeder

To løse køer hygger sig i landsbyens Nartes skraldebunke.

En kat og en høne holdt fast til ved skraldespandene kort fra Hotel Oaz. (Utroligt katten ikke havde spist hønen)

Vi lærte ikke meget Albansk i den uge vi var dernede, men vi er ret sikre på at ”Lavazh” det betyder vask, for nogle steder langs vejene var der ikke mange 100 meter mellem et skilt med ”Lavazh” og et par folk der sad med en vandslange eller højtryksrenser. Og at dømme ud fra vognparkens generelle tilstand var det ikke fordi der var behov for alle de bilvaske. Når det er sagt så var der nu også en del mere end i Danmark der var ret godt kørende i Mercedes, Audi, BMW eller Porsche. Nogen der nok aldrig får råd til en Mercedes er dem der faktisk endnu hyppigere end bilvaskene havde åbnet deres egen private frugtbod langs vejen. Billedet for neden viser en af de større, mens det mindste bare kunne være en trillebør med 20 vandmeloner i.

Der skal købes en ny omgang kirsebær og melon ved en vejbod.

Vilde og løse dyr er en anden ting man ikke er vant til. I nødsporet langs motorvejen så vi flere gange en bonde i gang med at hyrde en flok får eller geder, og det var også tydeligt at der i ny og næ var en bil der ramte en. På stranden ved hotellet var der også en flok vilde hunde der holdt til, og de var uden tvivl af den holdning at det var deres strand, så der var hyppig gøen, og hvis nogen havde deres hund med på stranden så var de ret nærgående. Den flok hunde så dog ret sunde og velnærede ud i forhold til nogle af de meget sølle og udmagrede hunde vi også så flere steder.

En flok vilde hunde der boede fast på stranden ved Durres.

Økonomien

Som tidligere nævnt er det generelt ret billigt at leve i Albanien, og vi fik da også en af de billigste ferier vi har haft i mange år. Standard entre pris til de museer og borge vi var på var kun 200 Lek (Lige over 10 kr)

Den Albanske valuta er Lek (1 kr ≈ 18 Lek) det er ikke noget man kan skaffe i bankerne herhjemme, så man må hæve dernede, der er rigeligt med hæveautomater i de større byer. Man kan også betale med Visa og Euro i større indkøbs centre og større benzin stationer, så ingen problemer.

I runde tal så regnskabet således ud for os begge to samlet:

Fly fra Hamborg til Tirana og retur	5000 kr
Hotel i en uge med morgenmad + en ekstra overnatning på et andet hotel	3400 kr
Lejebil i en uge med fri km (5 dørs Opel Astra med Aircon)	2600 kr
Benzin (Vi kørte 1300 km, og det koster ca. 10 kr/l)	900 kr
Aftensmad på forskellige restauranter i 7 dage inkl. drikkepenge	1000 kr
Morgenmad, frokost, is, frugt, souvenirs, entré, og alt det løse	1500 kr
Parkering i Hamborg	600 kr
Total	15000 kr

Lidt flere billeder

Solnedgang på stranden i Durres.

Udsigten fra en tilfældig bjergvej.

Et gammelt græsk torv er blevet udgravet i centrum af Durres, men der er stadig lige blevet ført en noget nyere vandledning hen over det hele.

Konklusion

Kort opsummeret så vil vi varmt anbefale at tage på ferie i Albanien, uanset om man bare vil ligge og stege ved poolen/stranden, eller om man vil rundt og opleve forskellige ting. Man skal dog være forberedt på at nogle ting er anderledes end herhjemme, men det er jo også derfor man tager på ferie i andre lande.

Vi har i hvert fald ikke udelukket at vi skal af sted igen, og få gjort nogle af de ting som vi ikke nåede denne gang.

Udhëtim të mbarë (God tur)

Dorte og Benjamin